Du har sikkert prøvet, at en app eller hjemmeside beder om dit telefonnummer af “sikkerhedsmæssige årsager”. Personligt bliver jeg lettere irriteret, da der er to store problemer ved den tilgang.
SMS og telefoni validering giver mig derfor ikke ret stærk sikkerhed.
Derimod har dit telefonnummert en høj værdi for mange af disse virksomheder. Det giver dem mere data til at indsamle en komplet profil af dig. Når de får data fra andre steder kan de matche telefonnumre i stedet for at nøjes med at gætte om to ens navne fører til samme person.
Har du iøvrigt lagt mærke til, at LinkedIn og andre sociale netværk regelmæssigt presser dig/minder dig om, at du kan finde nye kontakter ved at uploade din adressebog?
Det er samme situation som ovenstående, bortset fra, at andre kan give dit navn, email adresser og telefonnumre væk til virksomheder med tvivlsom behandling af data.
Der er så mange kendte virksomheder der beder om brugerens telefonnummer eller adressebog, at de fleste mennesker er “trænet” til at udlevere hvad der bliver bedt om.
Historien om Emerdata (tidligere Cambridge Analytica) der trak data ud af Facebook kom frem omkring samme tidspunkt som mediedækning af EUs privatlivstiltag (GDPR) steg. Selvom Facebook havde fejlet på adskellige punkter steg deres aktie en del i den efterfølgende måned.
Samtidigt, grundet GDPR, blev samtlige Facebook brugere afkrævet, at de skulle acceptere nye tydligere vilkår der i klart sprog fortæller hvad Facebook gør med dine data.
Ingen af disse situationer lader til at have haft betydelig indflydelse på Facebooks brugertal.